11. august 2016

Cannabis olie

Cannabis olie – Hvad er det?

Det ligger næsten i navnet, men cannabis olie er en fællesbetegnelse for olier med udtræk af aktive stoffer fra cannabisplanten. cannabis oliePå dansk kaldes cannabis også for hamp, men cannabis olie er dermed ikke at forveksle med hampe(frø)olie, som typisk bruges til madlavning, selvom mange cannabisolier i dag er baserede på hampefrøolie. Det lyder måske forvirrende, men forklaringen er først og fremmest, at frøene indeholder forsvindende små mængder af de aktive stoffer sammenlignet med den fuldvoksne plante. De stoffer, som trækkes ud af cannabisplanten, kan i princippet godt udtrækkes i hampefrøolie eller tilsættes til hampefrøolie og hældes på flasker eller i kapsler, som så kan indtages oralt. Vores produkter er dog ekstraherede i kokosolie og har således intet med hampe(frø)olie at gøre. Valget af kokosolie, kan du læse mere om, hvis du klikker dig ind på det enkelte produkt. Cannabis olie og hampeolie er altså ikke det samme, selvom det stammer fra den samme plante. Hvis du vil blive klogere på, hvad hampefrøolie er for en størrelse, skal du hoppe over på den side, der omhandler samme.

Cannabis olie findes i et væld af udgaver. Det, du skal være opmærksom på, når du køber olie fra cannabis, er de aktive indholdsstoffer i olien. Typisk indeholder olierne enten ren CBD eller en blanding af CBD og andre cannabinoider. CBD er ikke at forveksle med THC. Sidstnævnte er nemlig ikke lovligt i Danmark, da stoffet har en euforiserende virkning, når det optræder i større mængder. På det sorte marked forhandles THC olie med høje koncentrater af THC. Dette har vi intet at gøre med – og vi hverken kan eller vil hjælpe med rådgivning herom.

Alle de cannabis olier, vi forhandler, er udvundne af 100% lovlig svensk industrihamp – og du risikerer derfor ikke at blive høj, skæv eller lalleglad af at indtage dem. Vores cannabis olie er testet fri for sprøjtemidler, pesticider, svampesporer og mange andre ubehagelige ting og sager.

 

Cannabis olie stammer fra naturen

Cannabisplanten er i virkeligheden en urt på lige fod med mynte, persille, estragon, oregano og salvie, men du må ikke uden særlig tilladelse dyrke cannabis hjemme i urtehaven. Årsagen til dette forbud skal findes i, at cannabisplanten indeholder et stof, som hedder THC, der er en forkortelse af den kemiske betegnelse delta-9-hydrocannabidiol. THC er et psykoaktivt stof, hvilket betyder, at det kan give en euforiserende virkning og det er derfor som udgangspunkt forbudt at dyrke cannabis i haven – det kræver i hvert fald særlig tilladelse, som er svær at få. Når cannabis olie fremstilles professionelt, anvendes oftest lovlig industrihamp med under 0,2% THC (nederste grænseværdi jf. EU lovgivning) og komplekse ekstraktionsmetoder. Læs mere om CBD olie ved at vælge punktet i menuen.

Køb af cannabis olie på nettet

Det, der er interessant ift. den cannabis olie, du køber, er fremstillingsmetoden og mængden af de aktive indholdsstoffer fra cannabisplanten. Vi kan, som nogle af de eneste i Danmark, dokumentere indholdet i alle produkterne i vores webshop, men pas på, hvis du handler andre steder – for der findes også olier med høje indhold af THC på nettet. Vi anbefaler udelukkende at handle på hjemmesider, som kan fremvise dokumentation for indholdet i olierne.

Fremstillingsmetode – olieudvinding

Alle vores cannabis olier er fremstillede ved hjælp af en unik udvindingsmetode, hvor olien udtrækkes i en anden planteolie (kokosolie). Denne metode bevarer flere af de gavnlige stoffer fra cannabis end nogen anden metode kan afstedkomme. Vores olier indeholder virkelig ALT det gode fra hampplanten. Netop derfor opleves vores cannabis olie gerne som værende 2-3 gange mere effektiv end cannabis olie fremstillet af koncentrat.

Et hollandsk studie udført af Bedrocan underbygger, at netop denne fremstillingsmetode (olieudvinding) bedst bevarer alle de aktive emner fra hampplanten. CBD har samtidig en perfekt synergieffekt med kokosolie, som beviseligt gør det lettere at optage CBD i kroppen i sammenligning med at indtage CBD alene som koncentrat.

 

Cannabis olie – anvendelse

Anvendelsesmulighederne er mange. Enkelte søger måske efter en olie med THC alene for den euforiserende virkning som et sundere alternativ til at ryge cannabis (hvis det er tilfældet, er du havnet det helt forkerte sted, for vi forhandler ikke THC olie). Langt de fleste, som søger efter cannabis olie i dag, er dog interesserede i de sundhedsfremmende egenskaber. Cannabis olie har nemlig beviseligt anti-inflammatorisk egenskaber og påvirker det endocannabinoide system, der blandt andet er forbundet til immunforsvaret og centralnervesystemet og som findes hos alle pattedyr. Cannabis olie anvendes i dag i bred udstrækning af mennesker verden over til så mange forskellige formål, at det praktisk talt vil være praktisk umuligt at få det hele med her. Der er sågar massevis af eksempler på personer, som anvender cannabis olie til deres kæledyr for at komme forskellige sygdomme og skavanker til livs.

Mange steder i verden (herunder EU) fremstilles der også receptpligtig medicin med udtræk fra cannabisplanten eller kunstigt fremstillede stoffer, som til forveksling minder om de aktive indholdsstoffer i cannabis. Du kan læse mere om medicinsk brug af cannabis under menupunktet med samme navn.

Hvordan kan man indtage cannabis olie?

De fleste vælger at indtage cannabis olie oralt, da det menes at være mest hensigtsmæssigt i forhold til at optage 100% af de virksomme stoffer. Der er dog også set eksempler på udvortes brug. Særligt mennesker med psoriasis, eksem og lignende har oplevet positive resultater ved ganske enkelt at smøre cannabis olie på de angrebne hudområder.

F.A.Q. OM CANNABIS OLIE

Nedenfor kan du finde svar på nogle af de spørgsmål, du måske sidder med, hvis det er første gang, du skal købe cannabis olie eller hvis du blot søger viden om emnet. Det kan være svært at finde hoved og hale i junglen af informationer om cannabis olie på nettet. Vi har prøvet at sortere skidt fra kanal og samle det mest relevante til dig her på siden.

BLIVER JEG ”HØJ” AF AT INDTAGE CANNABIS OLIE?

NEJ, tværtimod vil nogen mene. Cannabisolie af CBD har ingen euforiserende virkning og nogle forskningsresultater tyder ligefrem på, at stoffet har anti-psykoaktive egenskaber. Du bliver altså hverken ”høj” eller ”skæv” af at indtage cannabis olie med CBD.

HVORDAN VED JEG, OM DER ER THC I MIN CANNABIS OLIE?

Det kan være svært at vide, om der er THC i cannabis olien – men du vil formentlig kunne mærke det. Nogle føler sig svimle eller fjollede til mode. Da du hverken kan se eller smage det, anbefaler vi på det kraftigste, at du udelukkende køber cannabis olie fra producenter, som kan dokumentere produkternes indhold.

DOSERING – HVOR MEGET CANNABIS OLIE SKAL JEG TAGE?

Af hensyn til lovgivningen kan vi desværre ikke rådgive eller vejlede i forhold til anvendelse, dosering eller lign. Prøv dig frem og øg langsomt dosis, indtil du finder den dosis, som giver dig den ønskede effekt. Hvis du føler dig træt/sløv, kan du prøve at sætte dosis lidt ned igen. Under alle omstændigheder anbefaler vi altid folk at rådføre sig med egen læge. Til trods for at de fleste læger ikke rigtig kender til cannabis som potentiel medicin, er det i alle tilfælde en god idé.

ER DER BIVIRKNINGER VED CANNABIS OLIE?

Man kan naturligvis aldrig udelukke, at nogle mennesker kan opleve eller over tid udvikle en allergisk reaktion, selvom nogle mener, at cannabis olie med CBD faktisk kan afhjælpe allergier. Nogle oplever en let brændende fornemmelse i mund og svælg (det kan føles lidt som at have spist en mild chili) de første par gange, de indtager cannabis olie oralt. Andre oplever at de bliver lidt sløve, når de starter med at indtage olien. Dette meldes dog at gå over efter en uges tid.

HVOR STAMMER MIN CANNABISOLIE FRA?

CBD-olien i alle vores produkter stammer fra økologiske marker i Sverige. Det svenske klima er meget gunstigt for hampeproduktion. Markerne er kendt for at være nogle af de bedste i verden og Skandinavisk hamp er særligt rig på CBD. Den hamp, som anvendes til fremstilling af cannabis produkterne her på CBD-Shop.dk, er dyrket og kultiveret på økologiske marker i Sverige uden brug af sprøjtemidler og pesticider. Produkterne testes løbende og du kan være sikker på, at de aldrig indeholder pesticider, svampesporer eller andet, som ikke er ønskværdigt at finde i sin cannabis olie.

Hvis du ønsker at få tilsendt en rapport på det specifikke batch-nummer, som er angivet på det produkt, du har købt, kan du kontakte os på info@cbd-shop.dk.

 

Bemærk venligst: Informationer og påstande om cannabis olie på dette website er ikke evaluerede af Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen eller anden officiel kilde og produkterne i webshoppen kan ikke kategoriseres som værende hverken medicin eller kosttilskud.

Persondata
Facebook
Handelsbetingelser
Forretningsvilkår
Indkøbskurv

Vil du vide mere?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag rabatkoder, nyheder mv. Vi spammer ikke!

Tak for tilmeldingen!